Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 8 Morgen.

183

dagene, sidde de i deres Bure og lade Fingrene løbe, uden at kunne faae Ledighed til at lade Tungen gjøre det Samme, hvilket langtfra vilde være dem ube­ hageligt. Om Aftenen, naar deres Forløsnings-Time er kommen, holde de sig skadesløse derfor ved ord­ rige Meddelelser til Veninder, eller ved sværmeriske Bemærkninger til den «Ven», der mulig venter paa Gadehjørnet, for at følge dem hjemeller føre dem til Fornøielse. Bekjendtskabet med Vennen stiftes næsten altid paa Gaden og indledes ufravigelig af den Sidstnævnte med en Bemærkning om Veiret, der altid forekom­ mer den nævnte Herre passende til at foretage en Spadseretour i. Efter et Par mere eller mindre al­ vorlig mente Parader fra den unge Dames Side, kommer man til det Resultat, at man lige saa godt kan følges ad, da man dog — forunderlig nok — netop skal samme Vei, og lidt efter lidt kommer der mere Fortrolighed. En gi’undig Iagttager af den kjøbenhavnske Gri- settes Væsen og Egenskaber er efter udholdende Stu­ dier kommen til det Resultat, at Morgentimen Kl 8 helst maa vælges til at indlede en Forbindelse. Vi støtte os ganske til denne Autoritet, uden at vi af egen Erfaring kunne udtale nogen afgjørende Mening derom. Factisk er det, at den lige Linie fra Kongens Nytorv til Vesterbro vrimler af disse kvindelige Væsener paa det nævnte Klokkeslet; der er rørt Vande paa den Tid; det vil Enhver med Lethed kunne overbevise sig om.