Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 8 Morgen.

179

Byen, der med deres matte, overkridtede Øine noksom antyde, at Livet i dem, den egentlige Sjæl, er borte. De stakkels Ægtemænd vilde som oftest langt have foretrukket at være bievne i Dyrehavens Skyg­ ger fremfor at indtage Pladsen bag Disken eller paa den gamle Comptoirstol; men netop for at muliggjøre et Landliv i Sommermaanederne maae de ind paa Brostenene. Deres bedre Halvdele følge dem ikke sjeldent til de respective Stationer, og med et ømt: «Kom nu ikke for sent ud idag, husk paa, Kragelunds komme til Middag», eller en lignende lige saa be­ tydningsfuld Bemærkning skilles de under Damppi­ bens Lyd. I Coupeerne komme Samtalerne snart i Gang; med denjevne Gemytlighed, der characteriserer detkjø- benhavnske Liv, kjende nemlig Alle hverandre, og efter foreløbige Bemærkninger om Regnen Dagen forud, Havernes Tilstand, Vandets Gradeantal i For­ hold til Badning, smaa piquante locale Historier etc. etc. tages der fat paa Coursberegning, Actietegning og andre mere lønnende Themaer. Foruden Forretningsfolk seer man navnlig en stor Del Børn, der skulle i Skole, blandt Passagererne paa dette Klokkeslet. Selv Familien Sørensens mind­ ste Poder ere nutildags fortrolige med Jernbanereiser, og det er en sandFornøielse at see, med hvilken Vig­ tighed Mandslingen med Tornysteret paa Ryggen eller Remmen i Haanden trækker sit Abonnementskort frem 12 *