Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K jøbenkavn.

1 6 8

Nogen kunde ikke falde kam ind; det gjør man kun nødig paa fastende Hjerte, b) Unge Piger, der have været for lidt hj emme. Denne Classe kunde i Grunden atter deles i to: I) De Hvide og II) De Røde. De Hvide see ud, som omMaanen lige var gaaet ned, og de Røde, som om Solen netop var staaet op paa deres Ansigter. Yi skulle dog af mange Hensyn, men navnlig paa Grund af vor indgroede og dybe Respect, vor umaadelige Beundring for det smukke Kjøn ikke nærmere gaae ind derpaa, men kun be­ mærke, at disse fortryllende unge Damer tage sig bedst ud paa de sidste Stadier af deres Morgenvandring. Den unge Pige farer fra Fornøielse til Fornøielse ; hele hendes Liv kan beskrives i de to Linier: «Concert og Bal den ene Dag, Bal og Concert den næste.» Varme Balsale, aabne Vinduer, stormende Galop­ per, iskoldt Vand, nedringede Kjoler, kolde Sidevæ­ relser: Intet tager hun Hensyn til. «Tag Dig i Agt, søde Emilie, Louise, Caroline», eller hvad nu alle de yndige BobinetsEngle hedde; det nytter ikke. Emilie, Louise, Caroline osv. vil ikke tage sig i Agt. «Frøkenen forkjøler sig!» hvisker den unge Mand ømt; men det ændses ikke. Alt gaaer sin gamle Gang, indtil Skjønheden begynder at gaae med; saa komme Reflexionerne. At ruinere Helbreden tommevis, gjør Intet til Sagen, naar