Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K jøbenhavn.

16 6

blege og melancholske Physiognomi, og efterat have indpakket sig med den største Omhu, begiver han sig ud under alskens Betragtninger over, at det i Grun­ den aldrig har været Vorherres Mening, at der skulde existere Noget i Verden, man kunde kalde Morgen­ toure. Han dreier om Hjørnet, det bekjendte Hjørne, der undertiden omNatten har været ham saa vanske­ ligt at passere, og seer allerede sin Ven Spekhøkeren i hans Dør. Det runde, røde og joviale Ansigt smiler huld­ saligt, medens dets Eier fornøielig damper sin Morgen­ pibe. Der er udbredt ensaagenerende og irriterende Sundhed og Friskhed over den tykke Spekhøkers hele Personlighed, som han der staaer lænet mod Dørpo­ sten, at Stakkelen føler sig endnu mere sønderknust og nerveus ved Synet deraf. Morgenen forekommer den unge Mand kjølig; han svøber sig tættere ind i sinKappe og faaer Fornemmelser i Ryggen. Spekhøke­ ren spytter fornøiet og staaer i Skjorteærmer. Skjorte­ ærmer! I Guder! Skjorteærmer paa denne Tid af Døgnet, og det paa aaben Gade! Han vil ikke see paa den jjersonificerede Sund­ hed; men det hjælper ikke; Spekhøkeren stand­ ser ham. «God Morgen, Hr. Student!» raabes der, saa det runger. «God Morgen!» svares der svagt og mat. «Er det nu Tid at gaae i Seng?» spørges der lidt bebreidende.