Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 6 Morgen.

1 63

ikke er Tale om Menneskeheden i dens Helhed, eller endogsaa blot specielt om Kjøbenhavnerne, •men at det kun er Morgengængerne, vi beskæftige os med. Fra Klokken 6 af, ja i Sommermaanederne endog­ saa tidligere, kan man see disse sunde og friske gamle Karle overalt paa Volden, snart kaste beundrende Blikke ud paa Omverdenen fra en eller anden Bastion, medens de have gjort et kort Holdt, for at kvæge Øiet ved Synet af de Herligheder, som de nu i saa mange Aar have passeret, snart med et veltilfreds Udtryk i Ansigtet, med Stokken i den ene Haand og med den anden paa Ryggen, medens de i en blid og behagelig Gang rokke afsted. Folk i de forskjelligste Livsstillinger komme ind under denne Classe: ærværdige Grosserere, stolte gamle Militaire, pensionerede Embedsmænd og Lig­ nende. Men med Undtagelse af de smaa Nuancer, som en bestemt Stand i Reglen giver Personen, ligne de saa temmelig hverandre. En vis gemytlig Førhed, •kraftige Træk, et forholdsvis rigt bvidgraat Haar, tenderende til lidt Skaldethed foran, seer man hos dem Alle. Hele deres Liv er gaaet saa regelmæssigt som det bedste Chronometer. Der er f. Ex. den herlige gamle Justitsraad, som netop nu passerer Veirmøllen derhenne. Han blev Student, da han var 17 Aar, havde Embedsexamen, da han var 22, forlovede sig, da han fyldte sit 23de Aar, giftede sig, da han var 24, og med en Nøiagtighed, der kun kan sammenlig­ nes med Uhrets paa Hovedvagten, blev han 9 Maane- der efter Fader, først til en Søn — naturligvis — 11*