Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 5 Morgen.

159

Solskin og Varme; lad os en anden Gang til Foran­ dring vælge en raa og taaget Vintermorgen. Det er hverken Regn eller Tørveir; men man bliver baade klam og kold; Vandpyt staaer vedVand­ pyt paa de tilsølede Gader, de faa Lamper, der endnu ere tændte, blinke melancholsk gjennem Taagen ned paa de Forbigaaende — der er ikke mange af dem —, og de to af et ualmindelig søvnigt Udseende, der ere tændte udenfor Huset med Lyren i Amaliegade, blinke lige som deres Kammerater ad de Folk, der boppe, dingle, rave eller springe ud ad Døren. Der er ikke rart ude, lad os derfor gaae ind. Vi bøie Forhængene til Side oggaae ned ad den lange Corridor, vi komme til at blive i dennederste Etage, tbi der er ikke Noget at see ovenover. I Per­ golaen sidder kun et enkelt Par, og «der vanker en Ridder» frem og tilbage mellem Trapperne — ja, og det oven i Kjøbet en virkelig Ridder, en mislykket Hamlet i slidt, sort Bomuldsfiøiel, med en uforlignelig Baret paa Hovedet. Beis trup bar gjort ham til Ridder, og. han vil igjen om lidt berøve barn hans hele Pragt. Han gaaer utaalmodig op og ned; han venter paa Nogen: «Mød mig vedSpringvandet, naar Maskeraden er forbi» , havde den Skjønne sagt; men Fanfarerne have for længe siden lydt, Or- chestrene ere forsvundne, der findes intet Andet i Salene end Støv og et Par Opvartere ogArbeidsfolk; Gulvet i den store Sal bliver allerede halet skraat til Forestillingen om Aftenen; han venter endnu. - Hvad gjør man ikke, naar man elsker? Anede han blot, at hans Flamme sad i et af de smaa Gemakker