Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

9

K lo k k e n 12 M iddag . Pladsen foran Hovedvagten tømmes af den Sværm, der som sædvanlig har nydt den saakaldte «Messing­ suppe» , det vil sige forlystet sig ved de Toner, der udgaae fra det Musikcorps, som daglig spiller foran den ærværdige Bygning med sine truende Kanoner, der i Tilfælde af Affyring sikkert vilde berede de Dristige, som forsøgte derpaa, den største Ødelæggelse. Over Torvet med dets herlige Prydelse, den berømte Hest ■— om Manden taler Ingen — gaae Folk deres rolige Gang, medens de i Forbigaaende skjele op til Uhrskiven 'og instinctmæssig gribe i Lommen for at tage deres egne Chronometre frem, see paa dem og saa atter gjemme dem ved deres Bryst, uden at ane, hvor mange Klokken i Grunden er. Klokken er 1 2 . Flaget paa Runde-Taarn er strøget, og Adskillige have paa Kjøbmagergade løbet imod hinanden og næsten boret hinanden i Sænk , ved med Næsen i Veiret at gaae deres Cours for fulde Seil. Det er Arbeidernes Spisetid, og fra alle Gader og Stræder seer man dem mylre til deres Hjem eller ned i de mystiske Kjæl- derhalse for at samle nye Kræfter, medens Adskillige nøies med at vikle Middagsmaden ud af det blaastri- bede Lommetørklæde, Mutter har givet dem med om Morgenen, og saa sætte sig ned paa det første det bedste bekvemme Sted. Arbeideren nyder sin Mid