Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 4 Morgen. 151 Og medens han staaer dernede og mumler og bander, staae Tjenerne —• Gjenstandene for hans Misundelse — deroppe og gjøre omtrent det Samme, men paa en finere og mere dannet Maade — Gud­ bevares! man kommer ikke for Intet i Berørelse med den fine Verden. Der hænger altid Noget ved, og denne gode Tone drives saa vidt, at naar disse Folk komme til Dands og Lystighed indbyrdes, antage de deres Herskabers Navne og Titler, og hører man Dagen efter en saadan Svir sin Kokkepige fortælle, at hun har dandset med Etatsraad O., Kammerraad P. eller Justitsraad Q., kunde det give Anledning til mange forunderlige Gisninger, saafremt man ikke kjendte «Tonen». Og Kokkepigen finder det finere at dandse med Etatsraadens Lakai end med Grossererens, og førstnævnte opvartende Sjæl føler sig selv større og bedre end sinKammerat; saaledes gaaer det gjennem alle Graderne. Endelig tømmes Salene, Vognrækkerne forsvinde i alle Retninger, og den daglige Færsel begynder lidt efter lidt at røre sig paa Gaderne, svagt, meget svagt endnu. Vaskerkonerne ere paa Benene, de skulle snart i Lag med de stivede Skjorter og de elegante Man­ chetskjorter, der have figureret paa Ballerne. Det er surt fortjente Penge, de faae, og om end en eller anden af dem søger at styrke sig paa noget mere Oplivende end en Skaal Kaffe, maa man alligevel be­ tænke sig paa at sige: «Hun duede ikke»! Recruterne, der om Sommeren skulle møde paa Fælleden, maae ogsaa op Kl. 4; Folk, der leve af