Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K jøbenhavn.

1 4 8

Side, Muleposen hænger urørt, og Øget synes at aande og snorke lige saa dybt som dets Herre, der sidder paa Bukken og tager sig en lille Lur. Adskillige Alen uldent Tørklæde ere snoede om hans Hals, og Kavaiens talløse Slag danne en ren Cascade af gam­ melt blaat Klæde; hans Hoved hviler paa Ruffet, Hatten er falden af, og Næsen staaer lodret op mod Himlen. Han sover og drømmer, drømmer om det fæle nye Politi, der efter hans Mening kun gaaer ud paa at ødelægge de stakkels Droskekudske. Gaaer den gamle Hoppe i en lille stivbenet og stakaandet Galop, strax er der en Betjent ved Haanden; det nytter ikke, at Madammen, han kjører for, absolut skal hurtig til Jernbanen, han bliver skreven. Beder «Herren indeni» ham paa den mest indtrængende Maade om at smage paa en af hans udmærkede Ha- vanna-Cigarer, og han ryger den paa Bukken, strax bliver han skreven, og slaaer hans Hukommelse ham en Gang imellem feil, saa at han forlanger 4 Mark i Stedet for 2 — strax bliver han skreven. Det er ikke til at udholde; der maa gjøres Noget derved. Han sammenkalder et stort meeting af samtlige Dro­ skekudske i Kjøbenhavn, og under stormende Bifald foreslaaes og vedtages forskjellige Resolutioner, saa som at vælte, hver Gang det regner, at stikke Knappe- naale i Sæderne og at gjøre lignende probate Demon­ strationer, der skulle fortsættes, indtil Politiet og Pub- licum giver efter og omvender sig. «Nummer 999»! raaber pludselig en skingrende Stemme. Han farer op, troer sig i den offentlige Politiret,