Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 3 Morgen.

141

Et lurvet Individ, en ren Robert Macaire, søger at faae en interessant Beretning anbragt, men forgjæ- ves. Han har lidt Overlast, er bleven kastet ud fra et Sted og vil appellere til Forsamlingen, menkommer aldrig længere end til: «Saa tog hanmig i Nak­ ken . . .!» Den lille Kjælder med sit Kjøkken og sine to smaa Værelser til Gaden bliver vortSelskab for trang, og det søger atter ud i frisk Luft. «0 store, berømte Kj ærne-Peter, hvi flyttede Du fra din hyggelige lille Café, kaldet «Onkel Toms Hytte?» Hvi ombyttede Du din herlige Tilværelse i det classiske Læderstræde for en obscur Vegeteren paa det fjerne og ubekjendte Nørrebro? Dine Berømmelsesdage ere forbi!» declamerede En, og Alle sukkede ved Tanken om ikke at kunne komme ned til den store Mand i den dybe Kjælder for at drikke med ham og have godt af hans Vittigheder og aller­ nyeste Sange. Men Kjælderen paa Vandkunsten kunde de endnu besøge, der kunde de faae denne forunderlige Trang til at gjøre sig til Kammerat med de værste Vagabonder, som komme frem under visse Omstæn­ digheder, tilfredsstillet; der gik de ned. Robert Ma­ caire viste sig atter, han hilste paa Selskabet; efter Aftale lod de Alle, som om de aldrig havde seet ham før 0 De vare jo gamle Venner, mente han. Paa ingen Maade, havde aldeles ikke den Fornøielse at kjende ham. Hvorledes ? De maatte da absolut høre hansHistorie. Han var bleven fornærmet, havde sat sig til Modværge; men «saa tog han mig i Nak-