Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 2 Morgen. 133 heinere» eller «Knækkenborgere», som de nu ere bievne døbte, og «Solstraaler,» en af den nyere Tids sidste Opfindelser. Det lader til, at vi heller ikke paa dette Omraade ville komme til at staae tilbage for andre Lande, thi foruden de talrige importerede Compositioner, der for Størstedelen stamme fra Eng­ land og Amerika, opfindes der daglig nye herhjemme, og snart ville vi i den Henseende kunne manle os med selve »Staterne», hvor «Hanehaler», «Hundesnu­ der», «Stendiger», «Geneverslynger», «Edderkopper» og hundrede andre af de urimeligste Navne grassere som Udtryk for de mest nformodede Sammenblan­ dinger. Der debatteres Dagens brændende Spørgsmaal paa den allerfrieste Maade, der fremkomme Menin­ ger, der, saafreint de vare fremsatte paa Tryk, sikkert vilde foranledige et Par venlige Ord «ifølge Presse­ loven» til Gjensvar, der falder mangen god Vittighed af, kort sagt, der er det ikke kjedeligt at være. Midt paa Dagen see alle Caféer ens ud, man træffer det samme Publicum paa dem alle, og først naar hver forløben Time har sigtet Gjæsterne, kom­ mer noget af det Characteristiske frem ved hvert enkelt af disse offentlige Steder, der for saa Mange besidde en aldeles uimodstaaelig Kraft. Naar saa Samvittigheden slaaer En eller Anden i de føromtalte Klynger, og Vedkommende begynder at røbe Tendens til «at klarere», kommer der Uro i hele Klyngen, den sørgelige Bevidsthed, at den halve Nat er gaaet, staaer for dem i al sin Nøgenhed, og med det faste Forsæt, at denne Nattevaagen ikke