Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

'K lokken 2 M orgen.

1 2 9

hersker endnu mindre Lyst til at sees og endnu min­ dre Trang til at leve lidt sammen. Hvor forskjelligt er det ikke fra Paris f. Ex., hvor alle h omme s de l e t t r e s , Kæmperne saavelsom Dvergene, have dannet et Selskab, hvorved de baade offentlig og privat støtte hverandre, og som til Hverdagsbrug ha-ve Caféer, hvortil en ganske naturlig Lyst til at see Folk med samme Sympathier og i samme Livsstilling driver dein. Mon man aldrig herhjemme vil komme til at indsee det Gavnlige og Fornøielige ved dette? Hidtil har det, som sagt, ikke været Tilfældet. Ethvert Medlem af Pressen har i Reglen staaet skarpt lige over for Kam­ meraterne, og man har kun sjelden seet en Forfatter, der har følt nogen Lyst til at støtte en Collega. Blandt dem selv indbyrdes opføres stadig «Familie- tvist», og de nye Gardiner, der saa væsentlig bidroge til at sætte Splid imellem de to Familier, gaae be­ standig igjen i de som oftest smaalige Hensyn, der bestemme Angrebene paa en Kammerat. Det er sørge­ ligt; men det ligger formodentlig i vor Character; vi føle en uimodstaaelig Lyst til at give Dukkerter, saa snart Nogen flyder for let og flot ned ad Strømmen. Man maa nu langtfra slutte, at Alt dette vilde være anderledes , dersom de forskjellige ensartede Classer i Kunstnerverdenen eller de alle tilsammen havde Caféer, hvorpaa Medlemmerne kunde mødes; men at der ikke findes saadanne Steder, viser den omtalte Mangel paa Trang til Sammenhold. Fra Tid til anden har der været gjort Tilløb dertil; men paa Grund af rene Tilfældigheder ere disse Forsøg igjen døde hen.