Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867
K lokken 11 Efterm iddag.
1 0 7
den Yngling, der efter i længere Tid at have gjort magtesløse Forsøg paa at undgaae Mødet, ufeilbarlig underretter En om, at han g a n s k e t i l f æ l d i g t er kommen ind. Det er enten en Fætter fra Jylland, der skal see «Kjøhenhavn ved Dag og ved Nat», eller en Bekjendt, som ønsker selv at gjøre Studier. Ja, hvad gjør man ikke for at studere sin Samtid!? Have vi ikke paa den mest rørende Maade opofret os for vore Læsere ? Fra Helliggeiststræde er der ikke langt til «Erich- s ens Sal on», ogsaa kaldet «Ba l l en» , med sine store Minder om Theatret i Kannikestræde. Den ge mytlige gamle Scene er forsvunden, og en stor velop lyst, rødmalet og med Cancanfigurer i Legemsstørrelse forsynet Sal har man faaet i Stedet. Man dømmer en Mand efter dem, han omgaaes; man kan be dømme en «Salon» efter de Opslag, der findes ved Indgangene. «Cigarrygning af Damer er paa det Strengeste forbudt», hedder det her, som forøvrigt ogsaa andre lignende Steder, og i en anden Paragraph anmodes de Militaire om ikke at dandse med Sabel paa. De Militaire ere forøvrigt stadige Gjæster og meget søgte Dandsere i disse som i ganske andre Sa loner, og i «Kjæden» seer man dem navnlig tumle sig. Det vil sige «Kjæden», som Mine Tokkerup ikke mente med Rette kunde kaldes en Dandsebod, men som dog i høi Grad er det. Gjennem den lange, smalle, med ledige Drosker og andre Vogne opfyldte Gaard i Dronningens Tvergade er der paa «Salon- Aftenerne» altid en livlig Færsel til og fra Baghuset,
Made with FlippingBook