Kjobenhavn_1914

paa Østergade Nr. 36, hvor Bageren selv staar i Holbergdragt med sin Kringle i Haanden? Men i stille Gader som Amaliegade og Holmens Kanal, der ser man Husene. Værst er det i de Gader, som er lagte efter Linealplan, vinkelret paa hverandre; der bidrager Husene ofte lidet til Gadebilledet. Men hvorledes man rettest bør variere Byplanen, saaledes at Hensigtsmæssighed forbindes med Skønhed og afvekslende Virkning, derom henvises til det paagældende Afsnit af denne Bog. Blot maa jeg gøre den beskedne Bemærkning, at man lige saa vel i Gadeanlæg som i Husfa- gader bør vogte sig for at gøre for meget a f »Morsomheder«, som bortleder Opmærksomheden fra det væsentlige. Den moderne Retning i vor Bygningskunst er formet over Studiet af vore middelalderlige Herregaarde, Kirker o. s.v., hvis Bestemmelse det er at ligge frit og enkeltvis i Naturomgivelser. For Løsning af Opgaver under lignende Vilkaar har vore Bygmestre ofte høstet fortjentAnerkendelse. Men paa høje Gadehuse er denne Stil ikke let at anvende, og man ser den da ogsaa afløses af eller blandes med Paavirkninger af Barok (»Palæstil« f. Eks.) eller engelsk Stil. Foruden Vanskeligheden i Husenes egne Etageproportioner maa man vel huske paa, at i en Gade maa Husene som Regel staa »i Geled«, Skulder mod Skulder. En vis Ensartethed er derfor ikke udenvidere af det onde. Man kan se det i Paris, hvis Gader netop ved Husenes Ensartethed faar en Karakter, et tiltalende Præg. Man kan fornemme Uensartethedens Fare i Villakvarterer. Saa længe den enkelte Villa ligger isoleret i sin Have uden at kunne ses sammen med Naboerne, kan den uden Skade gøres saa egenartet, man vil. Men naar Forholdene efterhaanden fører det med sig, at Villaerne ligger tættere og tættere, mere og mere aabent, saa de i Fællig begynder at danne Række i en Gade —som i det nye Hellerup —, saa fremkommer der let et uroligt Billede i Stedet for en Harmoni. Det kan være en fortræffelig Ting med Bygmesterens Personlighed, men han kan være for ivrig efter at være original; og ligesaa vist som han i praktiske Ting maa rette sig efter sin Bygherre, ligesaa vist stiller Omgivelserne deres Krav paa Samklang, som han ikke gerne maa sidde overhørig. Naturligvis er derTilfælde, hvor en Bygmester har Ret til at kræve Raaderum for sin Personlighed, forudsat at denne er stærk og betydelig, og forudsat at han ikke derved foruretter noget, som har Krav paa at holdes i Hævd. Naar 79