Kjobenhavn_1914

hvor den Cyklende hverken generes af de Gaaende eller af holdende Vogne eller af Færdsel fra disse over Cyklestien til Husene. Fortovsbredderne bør bestemmes uafhængigt af, hvor bred Kørebanen er, og i Forhold til den gaaende Trafik. Medens der paa een Vej saagodtsom kun er Vogntrafik (f. Eks. Godsbanegade), er der paa en anden i overvejende Grad Fodgængertrafik (Østergade), og Profilet bør give Udtryk derfor, hvor det kan lade sig gøre. Men det er selvfølgelig nemmere at nøjes med en Generalregel om, at hvert Fortovs Bredde skal være Vs af hele Gadens, end at tænke over, hvad der passer i det foreliggende Tilfælde. L y s tv e je og Parker. Foruden Beboelses- ogTrafikvejeer der den tred ie Slags Veje, som særlig anlægges for Lysttrafik. Medens H ov ed tra fikv ejene i radial Retning anlægges for at lette Adgangen til Byen, saa bør de vigtigste Lystveje anlægges for a: lette Bybeboeren Adgangen til Landet. De Steder, K jøbenhavneren fortrinsvis søger, er jo Dyrehaven og Frederiksd alskovene, m en desuden er der den mindre søgte Kongelund p a a Am ager. Mod Vest maa Udflugtsstedet først skabes, m en en Mulighed for det er der ved Mosen mellem Vallensbæk og Tranekilde. Man søger nu mange Steder at omgive Byerne m ed en Parkzone, et Slags Friluftsbælte, som sætter en Grænse fo r Byens Størrelse, saa yderligere Udvidelse a f Byen m a a finde Sted ved at overspringe dette Bælte og' af d anne m ind re Byer udenom Moderbyen. Mod Øst og Sy d e r Ø resund de t bedst mulige Friluftsbælte, men dannes der, p aa G rund lag a f Mosen ved Vallensbæk, en Plantning, d e r føres.h e lt ned til Vandet og med Tiden ved et Skovbælte forbindes m ed Jonstrup Vang, mangler der kun en mindre P lantning mellem Ermelunden og Sorgenfriskoven, for at .Ringen k a n væ re 1 sluttet. Længere inde dannes en anden god Ring a f Befæstningslinjen, som det vil blive Fremtidens Sag at søge b ev a re t som Anlæg, naar den engang ophæves som Befæstning; Sænkningerne, der danner de indlemmede Distrik ters naturlige Grænser ud- og indefter, egner sig daarligt til Bebyggelse og kan derfor naturligt bevares som grønt Areal og beplantes. At der efterhaanden laves større nye Parkanlæg i Lersøen og Utterslevmose, tør betragtes som givet og er allerede forberedt, men foruden Parkstrimlerne paa Engarealerne langs Lygte-, Ladegaards-, Grøndals- og Harestrupaaerne bør de sydvestlige Bydele kunne gøre be