Kjobenhavn_1914

den nærmer sig Pladsformen. Dette kan yderligere fremhæves ved at indsnevre Indkørselen til Vejen til een Vognbredde, eventuelt ved Udeladelse af Fortovet her og ved helt at overbygge Gaden. Ved Domhuset, Kolonnaden ved Amalienborg og de gamle Byporte er der givet smukke Eksempler paa Gadeoverbygninger. Blinde Gader og Veje for Gaaende. I Stedet for at lade en Tværgade skære gennem en dyb Karré, for at opdele den til mindre Grunde, vil man ofte kunne naa et bedre Resultat ved at lade Gaden standse et Stykke inde i Karréen. Har denne en Dybde, der svarer f. Eks. til 4 Villagrunde, kan man nøjes med at føre Vejen halvt ind og gøre det inderste halve Stykke af tredobbelt Brede ved Tillæg af det sparede Areal. Derved faar man en lille aflukket Plads, hvor der i Midten kan anlægges Beplantning, Lege- eller Tennisplads. Ligesom et Værelse er hyggeligere end en Korridor, bliver en Plads, man kan opholde sig i Fred paa, hyggeligere end en Vej, der kun tjener til at passere ad. Vil man endelighave Forbindelse tværs igennem, kan man ofte nøjes med en smal Gangsti paa IV 2 —2 Meter mellem Haverne. I nogle engelske Havebyer er saadanne Anlæg blevet Reglen (f. Eks. i Hampstead) og er gennemført paa mange fortrinlige Maader. Medens man dér betragter dem som Idealet af Bebyggelse, forbyder man dem her i Loven. Selvfølgelig kan de ogsaa laves galt som alt andet, men derfor er der ingen Grund til at hindre dem ved rigoristiske Forbud, naar de laves godt, ligegyldig om det nu gælder lav eller høj Bebyggelse. Hortensiavej, Helenevej, Lindevangsvej og Villavejene ved Set. Jørgens-Sø samt Strandgade er vel ikke særlig gode Eksempler paa saadanne blinde Veje, men giver dog Forstaaelse af, at ogsaa »Cul de sae ’s« kan laves godt, og jeg har hørt Beboere saadanne Steder udtale deres Glæde over den Ro ogFred, der var. Den gamle Overtro, at Bøller og Uvæsen skulde holde særligt til saadanne Steder, bekræftes ikke. Ræven holder nok af at have to Udgange ogundgaar derfor helst at lade sig spærre inde saadan et Sted. At Gangstier (saavelsom Trappegader) bør være tilladt, naar der ellers er tilstrækkelig Kørselsadgang til Husene, skulde synes selvfølgeligt, men jeg skal nævne det, da de nu er forbudte. Alle Veje skal nu være mindst 30 Alen brede, og i det nye Lovforslag kan de kun undtagelsesvis nedsættes til 8 Meter, skønt smallere Genveje for Gaaende ofte kunde gøre fortrinlig Nytte.

Made with