Kjobenhavn_1914

b enhavn mere!« Moderne A rk itek tu r h a r selvstændige Opgaver nok i K v a rte re rn e udenfo r de gam leVolde, h v o r Byen gror. I det gam le K jøbenhavn bø r den resignere ; skal der h e r bygges Nyt, hv ad naturligvis vil ske, bø r den respek te re de t h istorisk givne. Men først og fremm es t m a a vi søge a t beva re , hv ad de r e r Bevaring væ rd , fordi det giver K jøbenhavn dens Fysiognomi som Stad. Endnu mødes Bygninger fra de forskelligste Tider paa Gader og Torve. Helligaandskirke med Kapel danner et malerisk, hel gotisk stilstemt Byinteriør af en egen intim Virkning, særlig naar man kommer fra Walkendorffsgade. Bagved ligger barokke »Ildebrandshuse« fra H olbergs Tid ogli- geoverfor Kirken lægger man mest Mærke til »Brødrene Petersens Jomfrukloster«, en Empirebygning fra F rederik VI’ s Dage. Og saadan er det overalt. Men naar bortses fra Hellig- aandskirkens Kapel og de — fraset C hristian IV’ s Bygninger — mærkværdig faa Renæssanceværker, som Hafnias Gaard og et Par Gaarde paa Christianshavn, vi endnu har tilbage, er det Barok, Rococo og Klassicisme der præger det gamle Kjøbenhavn, baade Privatarkitekturen og de offentlige Bygninger. For blot at nævne enkelte Eksempler: Hvor udmærket virker ikke en barok Hjørne-Bygning som Grev F rijs ’Palæ ved Frederiksholms Kanal, Billedhuggeren S tan - leys altfor lidt paaskønnede noble Gaard paa Christianshavn fra Midten af 18de Aarh. og den ualmindelig fornemt, godt samstemte Række af Bygninger yderst paa St. Annæ Plads fra Rococoens og Klassicismens Dage. H v a d k a n d e r n u g ø r e s f o r a t b e v a r e d e t v æ s e n t lig e i d e t g am l e K j ø b e n h a v n s A r k i t e k t u r ? D er e r en Gruppe Bygninger, fo r hvis Skæbne m an uvil- kaarlig føler sig re t tryg . Det e r alle dem , d e r ejes a f Staten og Kommunen , og hvo rtil h ø re r m ange a f vo re Monumentalbygn inger. Man g aa r med Rette ud fra , a t de pekun iæ re Hensyn, som p riva te Ejere m aaske k an h av e Vanskelighed ved a t komm e udenom , i disse Tilfælde altid b e ty d e r m indre. Og dog e r Frederiks Hospitals Skæbne endnu ikke ganske afgjort. Man m a a haabe , de t hele Kompleks f a a r Lov til a t blive staaende — ikke blot, fordi vi ellers m iste r et a f vo re sto re A rk itek tu ran læg , m en ogsaa p a a G rund a f den dem o ra liserende Virkning, dets Lem læ ste lse vilde h av e p a a den sunde Selvopholdelsesdrift, d e r ligger i Bestræbe lserne for