Kjobenhavn_1914

K u ltu rbye r aldrig i Forlegenhed fo r Plads til Kunstvæ rk e r p a a Gader og Torve, bliver m an det vist heller ikke sa a let i »Nordens Athen«. Ordet »Hvor de r e r H jerterum , er de r ogsaa Husrum«, e r saa godt, som det e r gammelt. Og siges de t a f og til, a t dette eller h in t Monument e r eller kan blive »Hindring fo r Fæ rd selen«, vil denne Udtalelse i de allerfleste Tilfælde lige sa a ufejlbarligt vise sig a t væ re P jank , som den gam le Borgmesters Motivering a f »Hanetaarnet«s Sløjfning i sin Tid v a r det. L ad os da kun faa Monum en ter, saa længe de r e r nogen eller noget a t re jse et saad an t for. Men p aa Kunstens Om raade r e r det jo ikke netop »Mængden, de r skal gøre det«. D er e r K rav , som i e thv e rt Tilfælde bø r fy lde stgø re s : K rav til M onum enterne som god og alm enforstaaeligKunst, godt opstillet i godt valgte og tilpassede Omgivelser til Æ r e for Mænd eller Kvinder, som fortjener, a t deres Minde holdes fast, medens Tider og Slægter skifter. En T rivialitet — noget, som i K raft a f sin Selvfølgelighed ikke behøve r a t indskæ rpes ?Ja , gid det v a r saa vel! Gid de r i vo r By