Kjobenhavn_1914

samm en blevet »pænt« og »ordentligt« og m ode rne — en Pænhed a f om tren t samm e Art, som da m an sløjfede det gam le H an e ta a rn p a a Nørrevoldgade og p a a dets P lads lagde en Rundkreds a f Brosten til behagelig Erindring. S taa r Pladsen fo ran Museet m e re til a t redde? Den eneste Udvej bliver vel den, som ligger langt ud i Frem tiden, a t fylde Pladsen med en bed re Tilbygning foran den gamle. D e r e r et Sted m id t i Byen, som vel e r sm uk t nu, m en som dog ved passende Røgt kunde blive endnu bedre, e n h e l lille Herlighed, det e r Pladsen omkring Frue Kirke. Man kunde bøde p a a Dyrkøb og p a a Pladsen fo ran K irkens Fron t, thi begge S teder trænges de r til et eller andet. Paa Dy rkøb kunde m an p lan te 2 Rækker T ræ e r over mod H u sræ kken , med 2 K ø rebane r imellem fo r den Smule Vognfærdsel, h e r er; saa kunde de r blive stille og hyggeligt, det baggaardsagtige Præg kunde afløses a f et Slags Mindelse om den gam le Kir- kegaa rd ; T ræ e rne kunde slutte lun t om Kirkens Sidefagade, medens den b redere , festligere Plads ligger m e llem Kirken og Universitetet. Pladsen foran Kirkens F ron t kunde hjæ lpes ved en enkelt Række T ræ r langs dens to Sider, fra Nø rregade til S tud iestræde — ikke foran Bispegaarden —, og i dens lukkede H jørne kunde anbringes et lav t M onum ent a f ark itek tonisk K a rak te r, de r ikke vilde s ta a Fæ rdselen ivejen. Saa- ledes kunde de r komm e en Helhed ud a f de tte Sted, f ra hvilken Side m an saa kom dertil. Man tæ nke sig en Vandring fra Kann ikestræde ad Dyrkøb om fo ran Kirken, m ed Petri T a a rn som sidste Billede. A propos Metropolitanskolen, som h ø re r i den G rad med til Pladsens Helhed og i sig selv e r sa a g o d : det vilde dog væ re Synd og Skam , om m an ned rev den, og hv ilken vanvittig vanskelig Opgave vilde det ikke blive for en Arkitekt a t sæ tte noget ande t i Stedet! Det tu rd e dog foreløbig væ re nok, a t vi e r komne a f med Efterslægtens G aard . H vad fo ran e r sagt, e r kun en Række sp red te Bemæ rkninger, i al Beskedenhed en Enkeltmands T anke r og Ind tryk m ed Hensyn til en Række konk re te Forhold . D er e r ikke forsøgt a t opstille noget Slags System a f faste Regler. N aa r vi k lage r ove r a lt de t slemme, som i T idernes Løb e r ske t med v o r By, e r det naturligvis, fo r a t vi i F rem tiden k an beflitte os p a a a t væ re bed re og m e re vidtskuende. Men p a a For-