Kjobenhavn_1914

har vi ikke (undtagen i Kastellet) og at arrangere dem kunstigt turde blive vel theatralsk. Jernbaneoverkørslerne med deres Bomme ser slet ikke saa kedelige ud, men dem kan man jo ikke beholde. At føre den ene Gade over den anden, som man ser det oftere i Udlandet, vil Kjøbenhavns flade Terræn næppe give Anledning til; men Viadukter over Banelegemet kan man faa, f.Eks. i Valby, og muligvis vil man i Fremtiden komme til at løfte et Banelegeme eller hæve en Gade for at føre den over Skinnevejen. Trappeanlæg kan blive smukke, og en Hævning a f Gaden vil ikke være a f det onde, naar Stigningen bliver tilstrækkelig jævn. Paa Langelinie har man været meget heldig med Vejens Stigninger. At forbinde to Bygninger med en Bue over Gaden er nu vistnok forbudt. Men hvis det sker saaledes, at Lyset ikke lukkes ude, altsaa naar Buen ligger i Gadens nordlige Ende, kan det dog blive baade smukt og nyttigt. Overbygningen ved Huset »Gefion og Gylfe« ved Strandboulevarden tager Lyset fra Gaden bagved; den skulde være skudt tilbage til Gadens anden Ende. Der kunde tænkes Steder, hvor en saadan Overbygning vilde danne en fornøjelig, ja monumental Afslutning paa en Gade; hvad siger man vel om Harsdorffs Kolonnade, som i Virkeligheden er en Forbindelsesgang mellem de to Palæer paaAmalienborg, eller om den storartede Virkning af C .F .H a n s e n s svære Buer mellem det gamle Raad- hus og Fængslet! I nyeste Tid har man talt om at bygge en Bue som Forbindelse mellem det kongelige Theater og den paatænkte Talescene; den vilde virke fortræffeligt baade fra Tordenskjoldsgade og som Middel til at bringe Helhed i denne Side a f Kongens Nytorv; af Hensyn til Lyset maatte den helst lægges tæt op til Torvet eller helt ned ved Heibergs- gade. For det kongelige Theater vil det være heldigt, at Tordenskjoldsgade saa meget som muligt kommer til at virke som en smal Gade, der kan dække Theatrets Sidefacade, ligesom det er godt for Theatret, at det fortætter sig i Husrækken bagved. Det er slet ikke altid saa gunstigt for monumentale Bygninger at ligge helt frit til alle Sider; de kommer let til at ligge tomt. For Universitetsbibliotheket er det afgjort en Fordel at ligge langs med det smalle Fiolstræde, saa de mange høje Vinduesfag ses hvert for sig. Det har Arkitekten tydeligvis regnet med, og man vilde gøre hans Bygning en Bjørnetjeneste ved at gøre Gaden bredere for at »skaffe den Luft«. En lidt tilbagerykket Plads mellem Na- 86