KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

at en lærer godt kan være udmærket uden at være student. I 1830 indtraf den sidste store forandring i akademiets lærerpersonale, idet Colsmann døde 3. august. Efter reglerne rykkede alle professorerne op: Fenger blev generaldirektør, Withusen hof­ kirurg og A . Callisen 3. professor, men han følte sig ikke egnet til at være overkirurg ved Frederiks hospital, og man indstillede derfor, at Callisen maatte vedblive at være regimentskirurg ved 1. livregiment, og at Gundelach Møller maatte blive overkirurg ved Frederiks hospital. Alt dette bevil­ gedes, men det viste sig, at der dog fandt en lille misforstaaelse sted fra akademiets side, for da man indstillede kandidaterne Starck og Rørbge som lige værdige til den ledige reservekirurgstilling, svarede kancelliet, at der slet ikke var nogen reservekirurgstilling ledig, for Møllers bestalling lød paa, at han med overkirurgikatet skulde forbinde reservekirurgikatet og adjunkturen. Nogle maane- der senere søgte Møller sin afsked som reserve­ kirurg, hvilket akademiet anbefalede, og 6. juli 1831 afskedigedes han som reservekirurg, medens han vedblev at være adjunkt ved akademiet. Colsmann ved man i grunden kun meget lidt om, og han har vist ikke spillet nogen større rolle. Mærkelig nok findes der ikke engang en nekrolog i Bibliotek for læger. K ort før sin død fik han dog lejlighed til at afgive et stort separat­ votum i sundhedskollegiet, som jeg senere skal referere, utvivlsomt det bedste af alle de indlæg, som fremkom paa det tidspunkt angaaende en forening af akademiet med medicinsk fakultet. Colsmanns instrumentsamling købtes af akademiet