KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

86 menter, hvad det ikke selv ejede. Reservekirurg Gundelach Møller foretog udvalget under tilsyn af Callisens svigersøn Colsmann og hans nevø A . Callisen. Callisens død gav ikke anledning til ansættelse af en ny professor, for han var overtallig, og det eneste, der skete, var derfor, at Colsmann blev generaldirektør, at Fenger, som jo var livkirurg, tillige blev hofkirurg, medens Withusen vedblev som overkirurg paa Frederiks hospital. A . Callisen, der var den eneste adjunkt, var bleven medlem af akademiets lærerforsamling, men man valgte i øje­ blikket ingen ny adjunkt. Thal havde ganske vist søgt om at blive adjunkt i slutningen af 1821, men det vilde man ikke gaa ind paa, og først 28. januar 1826 udnævnte man Gundelach Møller til 2. adjunkt. Jacob Christian Johan Henrik Gundelach Møller var søn af en overtoldbetjent og født i Aarhus 7. august 1797, student 1815 og havde taget kirurgisk examen 1821 med udmærkelse. Derefter var han kirurgisk kandidat paa Frederiks hospital 1821— 1823, fik guldmedaille 1824, blev reservekirurg ved akademiet 1824, men gjorde i de første 3 aar tjeneste som reservekirurg ved Frederiks hospital. Flan kaldes kun Møller i akademiets arkiv og først paa et meget senere stadium tages navnet Gunde­ lach med, men paa sin bog: Det kgl. Frederiks hospitals chirurgiske aarbog, som udkom 1832, skriver han sig Gundelach Møller. En •ny stilling oprettedes ved akademiet i dette tidsrum, og der knyttedes en mand til det, som kom til at spille en betydelig rolle, og som gjorde sit navn kendt langt udenfor Danmarks grænser. Akademiet indstillede nemlig 30. novem­ ber 1826 om løn til en konservator ved museet og