KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

84 kommune. Aaret efter fik han fortjenstmedaillen i guld for sin samlerflid. Spørgsmaalet om kadavere kommer igen under mange former. I denne periode hændte det, at direktionen for almindeligt hospital 1815 forlangte forhøjet betaling. Man bestemte, nu da kongen var kommen hjem (!), at henvende sig til ham for at opnaa, at prisen ikke blev højere end 1 rdl. for hvert kadaver. Kancelliet sendte saa en skrivelse fra fattigvæsenet, hvori dette foreslog at foranstalte ethvert lig tilbragt akademiet i en transportkiste og efter tilsigelse igen afhentet uden i den tid at lade akademiet beholde kisten. Man besluttede at svare, at man var tilfreds med tilbudet, dog at det paalagdes vedkommende strax efter, tilsigelse at lade kadaverne igen afhente og derhos sørge for, at akademiet aldrig kom i forlegenhed for kadavere. Tillige besluttede man at henstille, om ikke lig­ bærerne for deres ulejlighed med transporten kunde for hvert lig passende tillægges en douceur af 2 rdl. n. v. — I 1816 foreslog fattigvæsenet, at Frederiks hospital ogsaa skulde tilpligtes at levere kadavere, samt at den sædvanlige douceur af 2 rdl. n. v. for hvert kadaver til ligbærerne maatte leveres til hos­ pitalets inspektør til opbevaring i stedet for at ud­ betales direkte, men man svarede, at det ikke fand­ tes nødvendigt, da Frederiks hospital ikke tidligere havde deltaget i leverancerne, og akademiet altid var blevet tilstrækkeligt forsynet fra almindeligt hospital og fattigvæsenet, og at det andet forslag ikke kunde tilraades, da det formentlig kunde op­ vække uvillie hos ligbærerne og bringe dem til for­ sømmelse af deres pligter.

Made with