KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

79 ældre regimentskirurger til overlæger ved hospita­ lerne og erstatte regimentskirurgerne med yngre, og han nævner, at Hennings, der var generaldirek­ tør og Heuermann, der var professor ved universi­ tetet, var overlæger ved lasaretterne i Holsten, — hvilket forresten ikke er ganske korrekt, da ingen af dem havde de nævnte stillinger ved deres ansættelse ved lasaretterne. Som man ser, var stemningen mod Tønder ikke blid, og det var ikke uden grund, for han var sat ind i akademiets bestyrelse forat forhandle med akademiet om militærlægerne, men han handlede ganske, som han vilde, uden at spørge akademiet, og som det fremgaar bl. a. af denne sag, forstod han mærkelig nok ikke, at det for hærens egen skyld var vigtigt, at akademiet blev saa lidt berørt af krigen som muligt. Det var ganske nødvendigt, naar hæren var paa krigsfod i saa mange aar, som tilfældet var i de første decennier af 19. aarhundrede, at der sikredes tilgang hvert aar, og dette var ikke muligt, undtagen naar akademiet kunde præstere nye kirurger hvert aar, og skulde dette kunne ske, maatte det have en tilstrækkelig stor lærerstab. Akademiets sekretær, den gamle Gundelach henvendte sig 27. marts 1813 til akademiet og for­ talte, at han følte sig gammel og skrøbelig, og at det vilde være heldigt for akademiet, hvis han skulde blive syg, at have en sikker mand at holde sig til, og han kender ingen, der er bedre egnet dertil end hans søn, lands-overrets samt hof- og stadsrets prokurator Gundelach. Han har latinsk juridisk examen med 1. karakter, han har, saa længe han som voxen var hjemme hos ham, haft lejlighed til ved at skrive for ham at blive bekendt med aka

Made with