KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

71 Colsmann havde sat sagen i cirkulation og kalder over direktionens skrivelse for et i mange eller alle henseender forunderligt brev. Deri for­ langes, at akademiet skal opgive, hvem man kunde disponere over, bevis nok, at akademiet lever in ecclesia pressa! Han savner Giesemanns underskrift (Schumacher havde været i og Giesemann afløste ham i overdirektionen), og overdirektionen var alle­ rede tidligere underrettet om, at han var beskikket til medlem. Schumacher har fortalt ham, at der flere gange var expederet sager ham uafvidende. Er dette saa, tror han, at akademiet bør hævde dets repræsentants rettigheder som medlem ved direkte at indgive klage til kongen. Giesemann meddeler, at overdirektionen kun havde meddelt ham, at han var blevet medlem, men ikke noget om mødetid eller sted, og han havde derfor ikke deltaget i for­ handlingerne, men nu havde han imidlertid faaet besked. Forresten fandt han det bedst paa tavlen at opslaa, at de lysthavende kunde melde sig hos dekanus, der da kunde underrette over direktionen om, hvem der stod for tur — saa tvinger man det derved til at gaa gennem akademiet igen. Hertil sluttede de andre sig. Den næste Dag meddelte Giesemann, at over­ direktionen om end ugerne, da den havde læst akademiets brev, havde set sig nødt til at konsti­ tuere Prahl som regimentskirurg ved fynske regi­ ment, da kongen havde givet bestemt ordre til strax at konstituere en i den syge regimentskirurgs sted, da regimentet var paa march, og der ikke havdes nogen anden end Prahl. Faa dage efter, 19. september 1813, kom der kgl. resolution, at de ved akademiet værende virke­ lige reservekirurger fra resolutionens dato skulde