KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

66 med Giesemanns død, snarere har en af professorerne været syg — oplysningerne i akademiets arkiv bliver sparsommere og sparsommere, jo længere man kommer frem. Medens der i begyndelsen og langt frem i tiden holdtes i det mindste et møde hver maaned, svandt det i 1816 ind til to møder i aarets løb, derpaa et 12. januar 1817. Det næste møde — det bemærkes udtrykkeligt, at der ikke var holdt noget i mellemtiden, — var 17. august 1819, og der afholdtes derefter i de følgende aar et møde i begyndelsen af aaret forat skifte dekanatet. Hvad der er indført i forhandlingsprotokollen er ret tilfældigt, og det er ret kuriøst, at medens det ud­ trykkelig bemærkes, at der kun refereres sager af vigtighed, er en af de første sager, som derefter re­ fereres, at man under 16. juni 1817 har skrevet til bygningsinspektøren om at besørge istandsat et brædt til den til akademiets port paa fortovet løbende rendesten, — det maa have været meget daarligt! I 1817 fik professorerne ved akademiet ny rang, ordinarii lige med universitetets professorer som nr. 3 i 4. klasse, extraordinarii med nr. 8 i 5. klasse — det sidste er uforandret den dag i dag. Stillingen som lector chemiæ havde som om­ talt voldt akademiet store vanskeligheder, men endelig i 1812 havde man faaet Thal til demonstra­ tor chemiæ. Han søgte snart om at sættes paa lige fod med revisoren ved det militære medicinalvæsen (W endt), nemlig ved at forundes karakter og gage som regimentskirurg, imod at give afkald paa sin gage som reservekirurg og demonstrator chemiæ, og han anmodede akademiet om anbefaling paa denne ansøgning. Colsmann satte sagen i cirkulation og skrev, at det maatte være akademiet om at gøre