KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

60 en vakance i reservekirurgikatet paa Frederiks hospital 1799 varmt, men forgæves mod de andre at have støttet den jødiske kirurg Henriques’ kandidatur-------------------- 2 aar efter fik han dog sin protegés udnævnelse trumfet igennem. »Fordomme« mærkede han vist adskilligt til ved akademiet, og fri for kanter var han ikke s e lv --------------- « Julias Petersen benytter her som altid enhver lejlighed til angreb paa kirurgerne, men som vi allerede har set, er hans fremstilling af Schumachers kamp for jøden ganske forkert, han er ikke en smule mere eller mindre »fordomsfri« end alle de andre. Og hvad andre fordomme stødte han paa ved akademiet? Ja, da han, medens han endnu var adjunkt, ved Hennings ’ død vikarierede ved exa- men, kom han ikke til at deltage i bestemmelsen af kandidaternes hovedkarakter, medens han selv­ følgelig gav karakter i de fag, hvori han examinerede. Herover blev han vred og maaske med rette, men udover dette, har jeg ikke fundet nogetsomhelst tegn paa, at han nogensinde har været uenig med de andre. Naar Jul. Petersen siger, at Schumacher lidt efter lidt førtes bort fra akademiets særinteresser og over til det medicinske fakultets modsatte stand­ punkt, saa havde det medicinske fakultet for det første sine særinteresser lige saa godt som akade­ miet, det var blot paa dette tidspunkt en langt ringere undervisningsanstalt end akademiet, men det er ganske urigtigt, at Schumacher droges mere og mere til fakultetet — det gjorde han ikke, før akademiet paa det bestemteste havde frabedt sig at faa ham igen! Denne episode synes at have været Julius Petersen ubekendt, men hermed for­ holder det sig saaledes: Den 17. april 1817 forlangte kancelliet akade