KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

48 adresse, at forholdene var helt forandrede, idet det overvejende antal af studerende efterhaanden blev danske, medens antallet af holstenere aftog. Medens saa at sige alle kendte kirurger i slutningen af 18. aarhundrede og begyndelsen af 19. aar- hundrede var holstenere, hørte dette snart op, og det varede ikke længe, før alle var danske, og der var midt i 19. aarhundrede kun meget faa kendte danske læger, der var holstenere. Samtidig fik det danske sprog større og større betydning, men ikke desto mindre lykkedes det Callisen ved sin autoritet at sætte igennem, at der ikke blot skulde holdes enkelte forelæsninger paa tysk, saaledes som det var sket hidtil, men han fik mærkelig nok kancelliet og kronprinsen med til, at der ind­ førtes en betydelig udvidet tysk undervisning paa akademiet. Man indsaa aabenbart, at minoriteten havde ret, naar man paastod, at enkelte forelæs­ ninger over kirurgi ikke spillede nogen rolle, naar alle forelæsninger over anatomi og de andre viden­ skaber holdtes paa dansk, og man fik saa ud­ virket, at der skulde holdes et fuldstændigt kursus paa tysk. Det vil med andre ord sige, at man i stedet for at tage mere og mere hensyn til de mange danske, tog mere og mere hensyn til de faa tyske — selv Callisen siger faa aar senere, som vi strax skal se, at der saa at sige ingen civile holstenske kirurger var ved akademiet, men kun dem, som regimenterne sendte ind. Akademiet havde faaet ordre til at komme med forslag om ordningen, og 10. april 1806 ind­ sendte det indstilling underskreven af alle (Liiders var død 3 dage før). Som indledning oplyser man, at de videnskaber, hvorover der holdes forelæs­ ninger paa akademiet, er anatomi i forbindelse med

Made with