KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

t

45 at kunne være noget argument for ogsaa at holde tyske forelæsninger, ti kandidaten vinder derved en lethed i at kunne forklare sig og kan da des bedre vise sine kundskaber, naar han ej behøver at lade sig genere af sproget. f) at det vel ikke kan anses som noget væsentligt motiv for tyske forelæsninger: at der ingen lærebøger haves paa dansk. g) at da et større antal af holstenerne erholder kirur­ giske embeder i Danmark og Norge end i Holsten, kunde det maaske være saare nyttigt for dem at forskaffes saa megen øvelse som muligt i det danske sprog. Disse er de grunde for og imod denne sag, som vi fordrister os herved allerund. at underkaste D. K. M.’s allerh. bedømmelse til forventende allern. resolution: om det er D. M .’ s allern. villie, at de tyske forelæsninger ved akademiet skal som hidtil vedblive, i hvilket tilfælde vi forannævnte: etatsraad Callisen samt livkirurgerne Boden - dick, Liiders og Hoffmann beder allemnd.: at det maatte allern. befales, at een professor og een adjunkt eller re­ servekirurg skal holde forelæsninger resp. over kirurgien og anatomien i det tyske sprog: eller om dette sprog skal udelukkes fra akademiets undervisning. Undertegnede prof. Giesemann tillader sig iøvrigt allerund. at tilføje: at saafremt D. M. allern. maatte be­ fale, at tyske forelæsninger skal holdes ved dette akademi, er han villig at besørge disse partes. I kancelliet har der været nogen meningsfor­ skel dog næppe om realiteten men om motiveringen, for det ses, at den først skrevne koncept er kas­ seret, idet den er overstreget, og der er skrevet en ny, men begge slutter sig til majoriteten. Kancelliet skønner ikke rettere, end at de grunde, som anføres af det kirurgiske akademis pluralitet, blandt hvis medlemmer etatsraad Cal­ lisen befinder sig, er meget overvejende. Især synes den omstændighed mærkelig, at det ved frd. af 25. august 1786 for hertugdømmerne er befalet: at enhver, der vil befordres sammesteds til kirurgiske embeder, skal være pligtig til at