KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

42 vor pligt: ikke at deltage i en forandring, som, efter vor formening, er afvigende fra akademiets første indretning og skadelig i sine følger. Derimod holder undertegnede: prof. Winslow, prof. Schumacher og prof. Giesemann det for billigt, ærefuldt for landet og landets sprog, og ikke skadeligt for de stu­ derende: at de offentlige forelæsninger ved akademiet bliver afholdt paa dansk, ligesom ogsaa vi holder det for vor pligt: ikke at tiltræde en mening, der er stridende mod vor overbevisning. Denne forskellighed i mening hos akademiets med­ lemmer har hastigen udbredt sig mellem alle studerende; man har taget ivrig del i denne sag; man har delt sig i partier og hvervet underskrifter, i hvilken anledning akademiet har modtaget to ansøgninger, hvoraf den ene er underskrevet af 91, som forlanger de tyske forelæsninger aldeles afskaffede, og i den anden, underskreven af 88, ønskes: at nogle tyske collegia, som hidtil, fremdeles maatte vedblive. Begge ansøgninger hoslægges in originali. Akademiets egen reservekirurg Heiberg har tilladt sig ogsaa at underrette publikum om denne sag og ladet ind­ rykke i bladet: Dagen et for hele akademiet og især for enkelte medlemmer deraf højstfornærmende avertisse­ ment, som iligemaade allerund. findes hoslagt. Paa denne Heibergs bekendtgørelse er fulgt en del andre og flere deraf kan ventes. Andre uordner har jeg etatsraad Callisen haft lejlighed til at standse. Saaledes finder undertegnede samt livkirurgerne Bodendick, Luders og Hoffmann for nærværende tid den fred og orden, hvorved akademiet hidtil har udmærket sig, forstyrret, og uenighed, parti- aand og urolighed udbredt blandt de studerende; hvori­ mod undertegnede: proff. Winslow, Schumacher og Giese­ mann ikke finder nogen ufred eller uorden herved tilveje­ bragt, da forelæsningerne har nu som før deres gang og besøges flittigt af rolige og agtpaagivende tilhørere. Da imidlertid alle forsøg til ved en enig og fast be­ slutning af akademiet at gøre ende paa denne ubehagelige sag har været frugtesløse, saa holder akademiet det for pligt at indstille til D. M.s allern. befaling: hvorledes i denne henseende for fremtiden skal forholdes. Yi beder derfor allerund. om tilladelse til korteligen at anføre de grunde, som for og imod den benævnte sag maatte findes.