KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

39 mange hæderlige embeds- og videnskabsmænd har modtaget deres kundskaber og dannelse. Da dette blev stiftet, gaves der i Danmark næsten ingen dansk kirurg. Kirurgien var dengang saa ringeagtet, at ingen dansk student, som i de andre videnskaber saa vejen til lykke og hæder aaben for sig, vovede at betræde dens tornefulde sti. Den udøvedes derfor kun af tyskere, og selv de mænd, som før denne periode havde udmærket sig i kirurgien, var tyskfødte. Derfor findes i akade­ miets fundats en paragraf, som byder, at forelæs­ ningerne skal holdes enten paa tysk eller paa dansk. Men næppe var akademiet stiftet, og dets hæderlige velgørende indretning bekendt, førend danske studenter, der følte kald hos sig for læge­ videnskaben, begyndte at deltage i dets forelæs­ ninger og at søge kirurgisk embede. Paa denne maade blev det muligt at opfylde forordningens bud, som siger, at kun danske studenter kan blive reservekirurger, hvorfra de siden afgaar til den danske armé som regimentsfeltskærere. (Dette staar der ikke noget om i forordningen!). Det varede heller ikke længe, inden akademiet fik danske lærere og danske forelæsninger. »Som en levning og erindring af hin tids trang var man vant til at anse hr. etatsraad Callisens forelæs­ ninger, der vedblev at være tyske. I betragtning af hr. etatsraadens høje alder, den lange vane, og fordi han som kirurg var agtet af de studerende, modtog man ikke hans tilbud, han for en del aar siden gjorde sine tilhørere at give sin undervis­ ning paa dansk; man troede at lette den gamle mand sit arbejde ved at lade ham tale sit moders- maal«. Da han nu i sommer havde nedlagt sit embede, forsvandt det sidste spor af hin ydmygende