KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

35 endelig ro over denne stilling, hvor der allerede havde været saa mange lærere. Med Callisens afskedsforelæsning den 29. marts 1805 var den sidste forelæsning paa tysk holdt paa akademiet, men dette syntes Callisen og Bo- dendick ikke om, og om efteraaret rejste de spørgs- maalet og fremkaldte derved en meget hæftig strid. Det var det nationale spørgsmaal, der kom i forgrunden, og det viste sig strax, at der ikke alene var strid mellem bestyrelsens medlemmer, men ogsaa mellem de studerende. Paa den ene side stod Bodendick og Callisen sekunderet af de andre livkirurger, paa den anden side stod profes­ sorerne, der alle tre vilde have eneret for det danske sprog. Efterat sagen.havde været drøftet i et cirku­ lære, spurgte Giesemann ved forelæsningerne de studerende om deres mening, idet han sagde, at han helst vilde holde danske forelæsninger. Til­ hørerne sluttede sig dertil, men saa skete det samme, som rimeligvis vilde ske i vore dage i saadanne tilfælde, en modstander deraf begyndte at samle underskrifter paa en adresse, hvilket fremkaldte en modadresse og et lille inserat i en avis, Dagen, for 11. november 1805. I dette for­ taltes, at baade Giesemann og Schumacher havde fortalt deres tilhørere, at Callisen og Bodendick vilde have, at i det mindste en af forelæsningerne burde holdes paa tysk. »Det er virkelig meget oprørende at høre, at to mænd, som har nydt saa meget godt i Danmark, kan vise en saadan ligegyldighed for Danmarks sprog. Hvad kan vel tænkes billigere, end at tyskere, som vil betjene sig af de frie forelæsninger paa kirurgisk akademi, lærer i det mindste saa meget dansk, at de kan 3*