KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

24 et populo ex abjectione deliberatæ, quas peperere majores, digne studeat servare posteritas. (hvor­ under hans navn, fødsels- og dødsaar) Ein Aliud: Frag’ niemand, wenn man mich begräbt,

Ob auch mein Name fort noch lebt? Ein Name lebt nicht, er ist Schal], Ein bald verklungener Wiederhall. Wenn, was ich pflanzte, freudig sproszt, Vergesse meiner man getrost.

Bodendick flyttede til Eckernförde og senere til Rensborg, hvor han døde 20. maj 1818, over 82 aar gammel. Bodendicks udtrædelse bevirkede en væsentlig forandring i akademiets sammensætning. Man skrev nemlig til kongen 16. juli 1810, at der nu manglede nogle medlemmer, idet der oprindelig havde været 6, men nu egentlig kun var 4, da Tønder, som selv underskrev, ikke kunde regnes, med, da han kun var der, saa længe krigen varede. Man foreslog derfor, at de 2 professores extra- ordinarii maatte blive medlemmer og tage del i deliberationerne. Dette bevilgedes 14. august 1810, og Colsmann og Fenger kom ind i direktionen, og der kom ikke senere livkirurger i den. Ganske vist blev Fenger samme dag udnævnt til livkirurg, men han blev altsaa indsat i direktionen som professor extraordinarius og ikke som livkirurg. Ikke et aar efter, den 24. juni 1811 døde den sidste af de oprindelige medlemmer af akademiet, nemlig Winslow, efter i 26 aar at have været lærer dels paa Frederiks hospital, dels paa selve akade­ miet. Der kan vist ikke være tvivl om, at han havde været en dygtig praktisk lærer, som var