KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

23 »Mine hoyagtbare chirurgiske Medlemmer. Meget undselig over den af det Kongelige Chirurgiske Academie mig saa hoyt ærende be­ rømmelse, de mig værdig tiltænkede Agtelses tegn (hvis academiets brev jeg har leset for Kongen til Hans Allernaadigste Velbehag) og for mine Medlemmers personlige Besøgeiser takker jeg paa den rørenste Maade. Er der et Baand og en Deel- tagelse til i Verden, saa er den til visse imellem Dem og mig! — Hr. Professor Schumacher, for hvem jeg ved min den Tid havende Indflydelse formaaede Reise- Stipendium og siden etc., har eengang efter sin Reises Tilbagekomst beviist mig denne udtegnede Ære — Siden som og nu har han vel havd nok med sin egen Person at bestille. Min Samfuld med Academiet har været min Livet igiennems Sødhed, jeg forlader den med følbar Ømhed. I al Hoyagtelse hendøder Deres Ven og Tjener«. Schumacher, der var dekanus, satte brevet i cirkulation og skrev: Den passus derudi mig an- gaaende har jeg besvaret til hr. livkirurgen. Jeg hader højtids-visitter, og om min egen person har jeg mindst bekymret mig, da jeg har og anvender min tid endnu paa vigtigere ting, som vel ej kan nægtes af dem, som har kendt mig længe. I Statstidende tog Bodendick afsked med sine venner, men denne afsked skal jeg ikke gentage, ligesaa lidt som de gravskrifter som er gengivne af Wendt i Københavns Nyeste Skilderi 1826 s. 1330. Derimod er jeg i besiddelse af et stykke papir, hvorpaa Bodendick har skrevet endnu et par grav­ skrifter, som jeg vil gengive: Dignitatem et utilitatem chirurgiæ pro rege