KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

13 son nom, il faut nommer un chat, un chat etc ---------------den som ikke kan høyheve sig som skaber, forbliver dog kun en skabelse, her vilde han i annalerne sig finde noteret«. Winslow skriver: ja^ Fenger har i meget lang tid forrettet sine offentlige partes ved akademiet med tilhørernes bifald og nytte osv., og Giesemann sagde ogsaa ja. Tønder, der som stabskirurg var blevet medlem af akademiet under krigen, ønskede Fenger det attraaede, hvilket fra akademiets side lige saa lidt kan nægtes ham som forhen Colsmann. Han rejser dernæst det spørgsmaal, hvorvidt det er heldigt, at en regimentskirurg ved et mobilt regi­ ment er professor extraordinarius ved et akademi, og kommer med en del bemærkninger, der sigtede til akademiets optræden overfor ham, i hvilken anledning Bodendick svarede meget skarpt og sluttede: »For hr. regimentskirurg Fenger havde jeg ønsket at kunne have conserveret sine øyne for blendning, og at jeg kunne havet sige om ham, il fit des bien bonnes choses sans faste, et servit sa patrie sans ambitionner les honneurs. — Naar den fra en anden kant blendende majoritet er imod mig, saa siger jeg, currat cum ceteris«.. Den 19. marts 1810 sendtes derpaa følgende indstilling til kongen: Uagtet det saare ringe antal, som studerer lægevidenskab her ved uni­ versitetet, er dog i den senere tid ved det medi­ cinske fakultet ansat trende professores extra- ordinarii endog med gage1), hvorimod ved det kirurgiske akademi, hvor de studerendes antal er meget stort, ikkun er ansat 3 professores ordinarii

9 Ved reskr. 7. novbr. 1800 var ansat 3 adjunkter uden gage, nemlig S k je ld e r u p , M y n s t e r og H. C. 0 rste d. Hvornaar de har faaet gage ved jeg ikke.