KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

11

I mødet 24. september 1806 meddeltes det, at regimentskirurg Andreas Fenger ved artilleri­ korpset var dødelig syg, og det besluttedes derfor at have et brev færdigt til kronprinsen, der kunde afgaa strax efter Fengers død med forslag om, at Colsmann skulde have hans plads og Christian Fenger Colsmanns. Fenger døde 28. september, men Colsmann fik ikke hans plads, trods det løfte, der, som vi senere skal se, var givet akademiet. I august 1807 døde regimentskirurg Wichmann ved danske livregiment til fods, og da Colsmann ønskede denne stilling, fik han den og kom derved tilbage til København. Et aar efter foreslog Callisen i mødet 31. august 1808, at akademiets ældste adjunkt skulde indstilles til at blive professor extraordinarius chirurgiæ, hvilket bifaldtes. Der udarbejdedes koncept til indstillingen, men i mødet 28. sep­ tember 1808 drøftedes det atter, og man enedes om at ændre det lidt, idet »dette forslag alene skal sigte til at skaffe ham titel af professor extra­ ordinarius uden at nyde nogen anden rettighed eller prærogativ i denne henseende end at paatage sig partes til at holde forelæsninger eller at exami- nere i stedet for en eller anden af professores ordinarii i dennes sygdoms forfald«. Den 21. oktober 1808 udnævntes Colsmann til professor extraordinarius ved akademiet — og 31. oktober 1808 ægtede han Callisens datter Charlotte Elisabeth. Ved Giesemanns udnævnelse til professor blev Colsmann første adjunkt, og akademiet udnævnte da Fenger til anden adjunkt, og 27. marts 1805 mødte han første gang efter sin udnævnelse og underskrev sin »forpligt«. Christian Fenger, søn af grosserer Peter Fenger