KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

186 kræver, og saa vist som et sekundært maal ikke bør frem­ mes med tilsidesættelse af det principale, kan det kun være et underordnet hensyn, om der hos denne tillige findes de for en docent fornødne egenskaber. Derfor nærer man store betænkeligheder. Dertil kommer, at overlægerne ikke kan blive ved som gamle, og derfor er bestemmelsen om an­ sættelse paa 6 aar udmærket. Lægebehandlingen paa hos­ pitalet er desuden underlagt de medicinske direktørers tilsyn og ansvar, men saa maa der ogsaa være samvirken mellem de medicinske direktører og overlægerne, som ikke synes at kunne sikres, naar ikke de sidstes valg udgaar fra direktionen. Paa den anden side har bestyrelsen aldrig overset, at ligesom unge lægers dannelse er det offentlige af vigtighed, saaledes staar denne genstand ogsaa i nær forbindelse med hospitalets særskilte interesser, men i erkendelse af den store nytte, sygestuerne kan frembyde for de studerende, har det altid været paalagt overmedicus og siden 1829 tillige overkirurgen som embedspligt at holde kliniske foredrag, og da saavel generaldirektøren for ki­ rurgien som en af det medicinske fakultets professorer er faste medlemmer af direktionen, staar det i deres magt at ordne disse foredrag saaledes, at de kommer i forbin­ delse med den teoretiske undervisning, som til de stu­ derendes uddannelse anses mest gavnlig. Om det end maa anses for en heldig omstændighed, naar overlægen tillige er universitetslærer, indser direktionen dog ikke nødvendigheden deraf, da der i direktionens sammensæt­ ning haves en garanti for, at den kliniske undervisning altid vil blive skænket tilbørlig opmærksomhed, og at det ved overlægens valg saa vidt muligt vil blive taget i be­ tragtning, om han har talent til at meddele andre sine er­ faringer. Direktionen tror derfor paa det stærkeste at maatte fraraade den foreslaaede forening af den kliniske lærers og overlægens embede. Forsaavidt akademiets og fakultetets forslag fremhæver, at den forbindelse, som foreslaas mellem hospitalet og det medicinske fakultet, allerede bestaar med kirurgisk akademi, bemærker hospi­ talsdirektionen, at efter hospitalets fundats § 30 skulde overlægerne ansættes af direktionen paa 6 aar, hvilket ogsaa bestandig er sket, indtil det ved resolution 14. sep­ tember 1819 paa kancelliets forestilling blev bestemt, at denne bestemmelse ikke kunde bestaa med forordnin­ gen om kirurgisk akademi, hvorefter professorerne ved