KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

184 hospital og fra almindeligt hospital og dettes be­ styrelse. Alle disse meget udførlige og tildels meget interessante udtalelser refereres udmærket i kan­ celliets forestilling, og dette referat følges i det væsentlige i det følgende. Kancelliets forestilling er dateret 23. april 1840 og refererer først professorernes forslag om de to punkter, der endnu ikke var afgjort, og derpaa alle de indhentede erklæringer. Fra universitetet var der kommet indsigelse angaaende bestemmelserne om undervisningen og exa- men i fysik, kemi m. m ., men man afviser indvendingerne og foreslaar, at det skal have sit forblivende ved bestem­ melserne i plakaten af 1838. Om Scharling kan man ikke ytre nogen bestemt mening, da det henhorer under univer­ sitetet. Med hensyn til Steins forsættelse til kirurgisk akade­ mi som adjunkt og prof. e. o. med gage som ved univer­ sitetet, 600 rdl., og med løfte om et regimentskirurgikat her i byen, har de 3 medlemmer af sundhedskollegiet, der ikke er professorer ved læreanstalterne, nemlig Thal, Trier og Muller, fraraadet en kumulation af 3 embeder hos en person. Stein var professor ved kunstakademiet og vilde efter forslaget faa to embeder til. Man kunde ikke indse, at hans udsigter til avancement ved akademiet vilde blive saa meget daarligere, maaske noget lang­ sommere, men saa ogsaa saa meget bedre. Flertallet i sundhedskollegiet indrømmer det principielt rigtige, men indstiller i dette specielle tilfælde, at der gøres en undta­ gelse. Kancelliet finder intet at indvende mod forsæt­ telsen men vel mod løfte om regimentskirurgikatet, og det indstilles: at Stein maa efter at være entlediget som do­ cent i anatomi ved universitetet ansættes som adjunkt og prof. e. o. i anatomi ved kirurgisk akademi med 600 rdl. løn. Der var foreslaaet indstillingsret for professorerne. Universitetet havde som omtalt udtalt sig derimod, hvor­ imod de 3 medlemmer af sundhedskollegiet havde sluttet sig til deres kollegers mening, at der skulde være konkur­ rence, hvis der ikke var en ganske særlig anerkendt due­ lighed mellem ansøgerne. Kancelliet sluttede sig til uni­ versitetsdirektionen, at det er aldeles utilraadeligt at give