KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

175 professorer skulde gensidig være censorer ved exa- men ved begge anstalter, og 4) at de kandidater, der har gjort kirurgien til deres hovedfag, fortrins­ vis skulde tages i betragtning ved besættelsen af de militære lægeposter og distriktskirurgikaterne. An- gaaende de i ovenanførte henseende fornødne nær­ mere betingelser, vil det kirurgiske akademis og det medicinske fakultets medlemmer have at forene sig og derom gennem Vort kancelli at nedlægge aller­ und. forslag, ligesom det overdrages til akademiet at tage under overvejelse de til Vort kancelli ind­ komne forskellige forslag, der er gjorte om barber- lærlingers og barversvendes examination, samt hvad der videre staar i forbindelse med det saakaldte kirurgiske amt i København med særdeles hensyn til, om det maatte være tilraadeligt at drage om­ sorg for, at der ved dette lav oplæres personer, som i krigstilfælde kunde benyttes til underordnede kirurgiske poster. Endelig var afgørelsen truffet. Ingen kunde blive læge uden at være student. Der var ikke taget hensyn til kirurgernes indsigelser, heller ikke til, at de havde gjort opmærksom paa, at de levende sprog var af meget større betydning for de stude­ rende end latin, da de aller fleste videnskabsmænd skrev i deres eget sprog og ikke mere benyttede latin. A t denne bemærkning ikke var ubegrundet, fremgaar bl. a. af, at jeg ved optælling i en af mine karakterbøger, finder, at 30 aar efter resolutionen fik jeg i løbet af et helt aar ingen karakter i engelsk, som overhovedet ikke læstes, en eneste karakter i mundtlig dansk, 30 i dansk stil, 60 i tysk, 72 i fransk — men 204 i latin, 95 i latinsk stil og 146 i græsk. Den præliminærexamen, som omtales, er ikke den, som senere kaldtes saaledes, men kun en ✓