KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

170 dant forhold til hinanden, som af Bang foreslaaet, og af medicinsk fakultet, universitetsdirektionen saavelsom sundhedskollegiets pluralitet anbefalet. Hvilken af disse to foranstaltninger, der maatte være tilraadeligst, er imidlertid mere tvivlsomt. Alle er vel enige i, at den første i sig er den fuld­ komneste, og den anden er blot bleven foreslaaet, fordi adskillige i de nærværende forhold liggende øjeblikkelige vanskeligheder for den fuldkomne forening formentlig ikke derved vilde finde sted. Disse vanskeligheder ligger saa vidt skønnes dels i de forskellige gageringer og øvrige emolumenter, som disse to instituters professorer nyder eller efterhaanden ved anciennitet kan opnaa, dels i spørgsmaalet om den plads hver af de resp. insti­ tuters professorer skulde indtage i den forenede indretning, dels i de nærværende kirurgiske pro­ fessorers præsumtive uvillie i at tage del i de for alle professorer fælles universitetsforretninger, nem­ lig at holde akademiske taler, deltage i doktordis­ putatsers bedømmelse og hvad dermed staar i for­ bindelse. Den første vanskelighed kan imidlertid let hæves derved, at der forbeholdes enhver nuvæ­ rende professor de saavel aktuelle som eventuelle embedsemolumenter, hvortil han f. t. er berettiget, hvorimod han naturligvis heller ikke kan paa- staa nogen tilvæxt i samme formedelst forandringen, forinden det kan ske uden afbræk for nogen af dem, der f. t. hører til det andet af de resp. insti­ tuter. Den anden vanskelighed maa kunde hæves derved, at saavel det medicinske fakultets som kirurgisk akademis professorer i det forenede insti­ tut faar plads efter deres professoranciennitet. Fra medicinsk fakultets side vil der sikkert ikke møde mindste vanskelighed derved. Hvad endelig den

Made with