KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

168 der let derved kunde ledes til endmere at betragte examen som deres studiums øjemed. Kancelliets øvrige medlemmer (Ørsted m. il.) har derimod ikke kunnet dele de anførte anskuelser. De har navnlig ikke troet, at den frygt, som er vtret om, at det medicinske fakultet skulde ved foreningen tilvende sig en supremati over kirur­ gien, kan tillægges tilstrækkelig grund. A t medici i ældre tider med en vis ringeagt har set ned paa kirurgerne begribes let deraf, at disse saa godt som udelukkende bestod af mennesker, der ej alene manglede videnskabelig dannelse, men end- ogsaa begyndte deres lære med en beskæftigelse, der nærmest kunde anses som et tjenerarbejde. De enkelte kirurger, der ved gode anlæg og flittige bestræbelser hævede sig til dygtighed i deres fag, stundom endog erhvervede sig en høj grad af videnskabelig dannelse, fandt imidlertid fortjent anerkendelse. Efterhaanden som en stor del af landets kirurger er videnskabeligt dannede mænd, er ogsaa hin ringeagt for standen for største delen ophørt, skønt den vel stundom ytrer sig mod det ikke ringe antal, der ikke er delagtig i en saadan dannelse. Da det kirurgiske akademis lærere maa holde deres forelæsninger for tildels mindre dannede tilhørere, hvilke indtil den sidste tid endog har udgjort flertallet, og da selve professorerne forhen tildels var, skønt dygtige i deres fag, dog mænd uden særlig videnskabelighed, og da akademiet af omhu for sin selvstændighed og frygt for at overses jævnlig har ytret et ikke ganske velvilligt sindelag mod det medicinske fakultet, og dette sidste maaske i den virkelige supremati, som det kirurgiske akademi udøver paa lægeembedernes besættelse og den naturlige følge, dette har paa deres tilhøreres

Made with