KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

157 derefter udarbejde en plan til indretning af det medicinsk-kirurgiske studium i Danmark. For kirurgisk akademi forestod 50 aars jubi­ læum i 1835, og det er sikkert drøftet, hvad man sku lde gøre. Situationen var alt andet end be- tr yggende, og man var paa det rene med, at der maatte gøres forandringer. Dette viser bl. a. Gundelach Møllers forslag. Man valgte at højtidelig­ holde jubilæet ved en indstilling, som der siges i den: »Vi har troet saaledes bedre end ved blotte festiviteter at kunne fejre akademiets 50 aarige jubilæum«. Andragendet er dateret 18. Juni 1835 og begynder: »Hvad betydning akademiet har haft ses let, naar man sammenligner forholdene før 1785 med nu. Men lægevidenskaben er gaaet saa meget frem, at der maa foretages en forandring i akademiets organisation. En forbindelse med uni­ versitetets medicinske fakultet, som er foreslaaet, vil, saa vidt vi skønner, lede til det modsatte, til den fakultetets supremati, som for 50 aar siden gjorde oprettelsen af kirurgisk akademi nødvendig, og som i forbindelse med lærernes ulige vilkaar ved disse to instituter uundgaaelig vil foranledige en bestandig disharmoni mellem dem, som ikke kunde andet end skade, naar de skulde virke sammen. A t akademiet skal være en for Danmark og hertug­ dømmerne fælles undervisningsanstalt, mener vi ogsaa at være en betydelig hindring for forbindel­ sen. Man bønfalder derfor om følgende forandringer i akademiets organisation, hvorved det med ringe bekostning for staten erholder et fornyet grundlag passende til videnskabens og tidens fordringer«. Forslagene gaar ud paa: 1) Fejlen ved successionen i embederne ønskes rettet ved, at man i stedet faar 6 faste lærestole. Der skulde doceres: anatomi, fysiologi, patolo