KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

vide noget ikke blot om medicinske forhold, men om mange andre ting i København paa den tid. Set fra nutidens synspunkt er dette værk sikkert Callisens bedste arbejde. Derefter tog han fat paa sin kirurgi, omarbejdede den helt og udgav den under navn: Systema chirurgiæ hodiernæ i 2 bind 1815 og 1817. Som omtalt var Giesemann blevet professor i Callisens sted, idet akademiet havde indstillet ham, der var dets første adjunkt. Da Giesemann var blevet indstillet til adjunkt1), havde akademiet i en skrivelse af 28. december 1795 bl. a. skrevet, at man ikke let kunde holde det raadeligt nogen­ sinde at antage mere end en adjunkt, da disse har haab om ascension, og den lange tid, som sædvanlig vil medgaa til 2 vakancer iblandt 3 kirurgiske professorer, lettelig kunde medføre saa betydelige forandringer i en mands forfatning, at de kunde geraade staten, videnskaben og akade­ miet til største skade. Dette fornuftige princip havde man fraveget, idet man 6. april 1802 havde udnævnt Colsmann til anden adjunkt uden løn­ ning, men med løfte om at faa de adjunkten til­ faldende 50 rdl. om aaret, naar han rykkede op til at være første adjunkt. Johannes Colsmann var født 1771, søn af præsten, dr. theol. Colsmann, som formentlig var en broder til Callisens hustru. Som reservekirurg havde den unge Colsmann vist betydelig dygtig­ hed, og for at kunne afslutte sin uddannelse søgte han 1799 kongen om rejseunderstøttelse. Denne ansøgning gav akademiet en lang anbefaling, hvori der om Colsmann udtales, at han paa den litte­

9 2. del s. 125.