KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

7 af amputationsknive ved hos en isenkræmmer at købe et dusin barberknive, som han gjorde bruge­ lige ved at omvikle junkturen med hæfteplaster. Til festen havde Frcinkenau, Rahbek og Oehlen- schldger hver skrevet en sang, der »genlød under harpeklang«. A f den sidstes sang skal jeg citere et par vers: Da Callisen! blevst Du beundret og stor, Ved arnen, i lejrenes telte. Og hele Europa saa hen mod vort nord: Har Dannemark saadanne helte? Vi ved det har kæmper, som tordnende frem Kan livet til døden nedrive; Men ve! hvis desuden det ogsaa har dem, Der bringer de døde til live. Samme aar (1805) udgav Herholdt en begej­ stret biografi af sin gamle lærer ledsaget af et portræt stukket af Lahde. Der kan ikke være tvivl om, at Callisen har været en ualmindelig elsket og anset lærer, som fuldt ud havde fyldt sin plads, og han hengav sig ikke til lediggang, fordi han havde søgt sin afsked. Han var kun fritaget for forelæsninger og examiner, men han overtog heller ikke mere dekanatet, som han netop skulde have gjort for det følgende aar, men lod det gaa videre til Winslow. Han deltog imidlertid fremdeles i akademiets møder lige til 1821. Dernæst anvendte han sin tid til udarbej­ delsen af »Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn«, hvoraf 1. del udkom 1807, anden del 1809, ialt paa over 1300 sider, indeholdende en enorm mængde oplysninger om København, et værk som man altid maa ty til, saasnart man vil