KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

137 Examen ved akademiet skærpes stadig, maadelighed kan nu bedre vrages end i akademiets første tid. Der ses nøje paa, at kandidaten har humaniora, og 1. karakter tilkendes ingen, der heri røber ukyndighed, hvilket baade ved den skriftlige og de mundtlige prøver uden vanskelig­ hed opdages. Hvor og hvorledes de har erhvervet saa- danne kundskaber, spørges der ikke om. Omvendt giver den største færdighed i at skrive eller endog at tale det la­ tinske sprog med zirlighed ingen ret til 1. karakter, men kun realia alene — ti kandidaten indstiller sig ikke til nogen filologisk prøve eller skolelærerexamen men forat absol­ vere examen anatomico-chirurgicum et medico-prac- ticum. Under realia forstaas ingenlunde alene de ifølge for­ ordningen bestemte og efter tidens krav forøgede dok­ triner, men langt mere maaden, hvorpaa kandidaten har gjort sig dem til egen og hans baade aandelige og fy­ siske anlæg til at kunne udøve lægevidenskaben i sit hele omfang. F. ex. de aller fleste kandidater vil med færdig­ hed kunne opregne hvilkensomhelst del af anatomien især i den orden, hvori den staar i den bog, der er benyttet. Er dette kun hukommelsesværk, vil det blive glemt ha­ stigere end det er lært, men staar det for fantasien, saa ser de paa hvilket punkt, der opgives dem, del for del, saaledes som disse lagvis følger hinanden paa det sted; de ved, hvilke dele der ligger i berørelse eller i nærheden, de gennemskuer legemet indtil de mest dybtliggende dele, — ikkun dette er til nytte for fremtiden. De kender af øvelse den modstand kniven møder i huden, membraner, fedt, brusk, muskler, kirtler, aarer og nerver, de ved, hvor de kan gaa frem med sikker raskhed og hvor vigtige dele med forsigtighed bør skaanes. Paa samme maade vil han blive oplyst ved den i de seneste aar saa fortræffelig berigede patologiske anatomi, hvorved læren om de urigtig saa kaldte indvortes sygdomme — hvis behandling medici tilforn udelukkende har villet forbeholde sig — fra den ubegribelige raa empiri er bragt paa et rigtigere spor, nemlig til en klarere kundskab om den væsentlige forandring, sygdommen foranlediger endog i de for lægekunsten skjulte organer. Kirurgens f u l d e ret til disses behandling bliver derved indlysende, ligesom urigtigheden af mange medicinske teorier og systemer derved befindes saare blottet. — Foruden omtalte levende