KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

136 gør, at de skal kunne behandle alle sygdomme, hvad enten disse kræver udvortes eller indvortes midlers anvendelse, har fakultetet med den bedste villie under saadanne om­ stændigheder ondt ved at danne, og dette stadfæster en meget lang erfaring. Det fornødne overblik over hele faget, resultatet af en grundig sagkundskab, har han forholdsvis oftere truffet hos gode Ifoveder blandt de ustuderede (skønt disse derfor ikke behøver at anses for at være blottede for de fornødne humaniora) end hos massen af studenter, ja selv blandt doctores promoti — »jeg beder om at anse dette sagt sine ira & studio men ifølge sætningen: amicus Plato, amicus Sokrates, sed magis amica veritas« — vil vel flere indrømme ham, at ikke saa faa afvigelser fra den sunde tilstand, f. ex. brok, pulsaarehævelse, stendannelse m. fl. i givne tilfælde stundom har staaet mindre klare for deres indre anskuelse, end de havde gjort sig tanke om. I Bangs forslag findes alle de grunde, som kan tale for en forening af akademiet og fakultetet med hensyn til den fordel det medicinske fakultet sikkert vil høste deraf, men det saa skadelige som væsentligere i sagen selv, hvor­ ved lægevidenskaben i det hele hos os nødvendig vilde gaa krebsegang, idet den i andre lande gaar saa betydelig frem, findes uomtalte. Han henviser til Riegels bog om kirurgiens historie og navnlig til v. Bergers og Todes erklæ­ ringer1) ved akademiets oprettelse. Ved særlig at betragte Bangs forslag finder han strax, at forudsætningen hviler paa en urigtig anskuelse. At der uddannes alt for mange læger, kan vel være til individernes men aldrig til statens skade, ti des flere er der at vælge imellem til embeder og des flere er der i krigstider. Ved akademiet mangler intet i undervisningen, hvilket frem- gaar af lektionskataloget, skønt flere ikke er opførte deri, men mangler der lærestole, kan saadanne besættes uden mindste byrde for staten. Af disse præmisser kan derfor ikke udledes nogen grund til foreningen. Akademiet har tværtimod ment, at det er nyttigt, at der er 2 anstalter, naar alle kan benytte undervisningen begge steder. Det er uheldigt, at der kun er een lærer i hvert fag, og derfor sørger akademiet for, at der er flere, der docerer det samme, ellers bliver det for ensidigt.

1) I. del s. 194 og 195.