KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

135 6— 8— 10 aars sidden paa skolebænken dertil erhvervede kundskaber er fordomsfrit betragtede som allotria for hovedfagets reelle og følgelig egentlig nødvendige kund­ skaber allerede vel dyrt købte, og denne sag opvækker hver fremmed tilrejsende videnskabsmands forundring. Men ikke nok hermed! For at blive licentiat og derpaa doktor er en saadan endvidere nødt til at anvende en stor del af sin for et fag af et saadant omfang desuden knappe tid paa det latinske sprog, følgelig paa realkundskabernes bekostning — han nødes til at gøre et hjælpemiddel, en biting, saa hæderværdig den end er for sig betragtet til hovedsagen, som om opgaven var at helbrede paa latin eller ined latinitet. Hvad vil enhver syg anse for det vig­ tigste, enten en sag-bommer, der udsætter ham for at miste livet førend nødvendighed, eller een og om det end var flere mod et dødt sprogs regler, eller saakaldte gramma­ tikalske? Akademiets saakaldte ustuderede elever har følgelig en stor fordel forud for en civis academicus, at de tidligere frit kan anvende deres tid paa det, der kan være dem til væsentligere nytte i deres tilkommende stilling, og at de i modnere aar i humaniora endog kan overgaa studen­ terne, derpaa kan det være nok at anføre Herholdt og Skielderup som talende beviser, uagtet der gives flere. I vore dage, hvor alle videnskabsmænd i Frankrig, Nordamerika, England, Tyskland, Sverrig, Italien, Hol­ land og Rusland skriver i deres modersmaal, bliver disse saakaldte levende sprog derfor dag for dag vigtigere for lægen end de døde. Det latinske sprog kan efter tidens aand nu hverken mere erkendes for det diplomatiske, som fordum, ikke heller kan det anses for de lærdes eller rettere videnskabsmændenes sprog længere. At iøvrigt de forskellige fag, som skal læres til disse forberedelses- examina tvertimod den i saa mangfoldige aar nærede mening, at de bidrager til at oplyse forstanden og lette andre studia — snarere f o r v i l d e r e t t æ n k e n d e h o v e d , naar de ikke lige frem læres udenad uden videre eftertanke, in spem futuræ oblivionis, derom har en sag­ kyndig, skarpsindig tænker meget nylig i et af bilagene til bogen »Die Welt als Automat« henkastet nogle vink, som vist ikke vil undgaa høje vedkommendes opmærksom­ hed. Læger, der svarer til den fordring, man nu i alle lande