KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

126 brog 1815 og Danebrogsmand 1821 — med andre ord, han var en meget anset mand. Han var dertil en meget energisk mand, der gør indtryk af at være besjælet af den største interesse for hygiejne og alt, som han kom i berøring med, men han var vist­ nok ogsaa en mand, der vilde blande sig i alt muligt, og han skrev meget ofte med et polemisk anstrøg1). Gentagne gange omtales han i akademiets arkiv, fordi han har sendt akademiet sjældne præ­ parater, men i 1826 stødte han og akademiet sam­ men. Wendt søgte nemlig om at blive professor ved akademiet, og dette vilde akademiet ikke gaa med til. Akademiet udtalte sig derom 28. marts 1826, og dette kan maaske sættes i forbindelse med, at der i bladet »Dagen« kort i forvejen var fremkom­ met nogle artikler mod akademiet. Den første skyldtes Sommer og indeholdt i grunden kun en gengivelse af nogle udtalelser i Callisens gamle skrift »Til mine medborgere«. Dette fremkaldte et anonymt svar, hvorpaa der 28. februar kom et nyt anonymt indlæg, der efter hele sin form og ind­ hold sikkert kan antages at stamme fra Wendt. En maaned efter udtalte akademiet sig mod WendU medens der i »Dagen« kom en lang række artikler, hvori der navnlig agiteredes for at kirurgerne skulde være studenter, og argumenteredes derimod med alle de paastande og grunde, som senere kom frem i de officielle indlæg, og som vi derfor senere vil komme nærmere ind paa. Wendt deltog næppe i denne diskussion, i alt fald genfindes hans ejen­ dommelige skrivemaade med masser af fodnoter P Om W e n d t s virksomhed som stabskirurg findes mange oplys­ ninger i m ine afhandlinger: Københavns Garnisonssygehus 1818 — 1918, Kbh. 1918 og i »Militære sygehuse i Danmark i 1832 «, Militærlægen 1908.

Made with