KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

124 ringen fra akademiet og udtaler, at det vel vilde være ønskeligt, hvis kun studenter kunde blive kirurger. Det er ikke usandsynligt, at ustuderede kan naa til at tage examen, men ikke sjældent vil der mangle dem den dannelse, der baade kunde være dem til gavn ved deres videre fremgang i videnskaben og tillige i det borgerlige liv komme dem til nytte. Naar enkelte mænd er udmærkede og endog er blevet professorer, saa hører de dels til de sjældne undtagelser, dels har de fleste af dem i deres modnere alder ikke alene erhvervet de grundige indsigter i deres fag, hvorved de har udmærket sig, men ogsaa i det latinske sprog og i andre universitetsstudier forskaffet sig saadanne kundskaber, at de ingenlunde kan henregnes til ustuderede. Adskillige mænd, som akademiet har nævnet, har endog erhvervet den højeste akademiske værdighed ved universitetet og er bievne ansatte som professorer sammesteds. Imidlertid vover kan­ celliet dog ikke mod akademiets mening at tilraade den paatænkte bestemmelse, da det utvivlsomt vilde have sine vanskeligheder dels med de subalterne kirurgiske poster, dels med hensyn til studenterne fra Kiel, og endelig tør kancelliet ikke foreslaa begræns­ ninger for adgangen til embeder. — Imidlertid kunde det dog maaske være gavnligt, at de ustu­ derede kirurger, ligesom det ved forordningen af 26. januar 1821 § 13 er befalet angaaende de ustu­ derede jurister, underkastes en forberedende examen, hvorved de aflagde prøve paa deres færdighed i at skrive deres modersmaal og om kundskab i fædre­ landets historie og geografi og aritmetik. En saa- dan prøve var vel endog nødvendigere for kirurger end for jurister; thi adskillige kirurger er end ikke istand til uden at gøre sig latterlige at udstede en