KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

121 tro, at det laa nær at sige: Der mangler paa akade­ miet nogle medicinske forelæsninger, lad os saa ophæve fakultetet og give den udmærkede kirur­ giske læreanstalt en eller to lærere i medicin. Der­ ved bliver læreanstalten mere fuldkommen og billigere! Det tænker fakultetet ikke paa, og det fremhæver stærkt gang paa gang, at latin og »viden­ skab« og »lærdom« er af den aller største vigtighed for lægen, og alle disse ting findes kun ved fakul­ tetet og ikke paa akademiet. Akademiet havde sat sig den opgave først og fremmest at uddanne praktisk dygtige læger, men der dyrkedes sikkert mere virkelig medicinsk videnskab ved akademiet end ved fakultetet, hvor man endnu ansaa latin som det nødvendigste, samtidig med at man i denne skrivelse indrømmede, at de lidt ældre læger havde glemt deres latin, men man sluttede ikke deraf, at latin særdeles godt kan undværes af den praktiske læge. Skrivelsen fik ingen betydning, men den er interessant nok som tegn paa, hvad fakultetet spekulerede paa. Det varede længe, inden angrebet kunde føres igen, og der maatte først agiteres paa forskellig maade. Der gik nu en række aar, hvor der næppe skete noget af betydning, men saa kom der mærkelig nok en kgl. resolution af 10. april 1821, hvori det paalagdes kancelliet at gøre forestilling, om det ikke for fremtiden kunde gøres til pligt for dem, der undekaster sig kirurgisk examen, først at absolvere examen artium samt den filologiske og filosofiske prøve ved universitetet, saaledes som det er bestemt for dem, der underkaster sig den medicinske examen, eller om der ikke i alt fald